Fremragende ølsmagning med Munkebo Mikrobryg!
Det var en herlig fredag aften den 17.marts med Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg. 29 glade ølsmagere fra TAWØL var mødt op for at smage på Claus’ øl, og de blev bestemt ikke skuffede. Claus er en særdeles innovativ mand og om hans øl kan man vel kun sige, at det er af meget høj klasse i alle henseender!
Derudover forstår Claus at twiste noget allerede kendt over i en ny retning, hvilket tilhørende bl.a fik at smage da vi skulle prøve hans nye Gin & Tonic IPA, Sindur. der med en perfekt balance mellem amerikanske humler, enebær og Gin vagte stor begejstring blandt de fremmødte.
Aftens 8 øl og Claus’ fortælling om hans liv som brygger, hvor han bl.a har udvundet sin egen danske ølgær fra bier var en oplevelse, hvilket flere også har tilkendegivet på TAWØLs Facebook side. Her 3 indlæg:
Tak til Tawøl og Munkebo for en eventyrlig rejse i øllets tegn 🍻
Fantastisk øl 👌😃
Specielt denne her : (Billedet til højre (Redaktionen))
Tak til Tawøl for en utrolig god og lærerig aften og tak til Claus fra Munkebo Microbryg for din fortælling og passion om øllets fremstilling 🍺🍺
Super aften, flere af dem🍺
Iøvrigt har Claus’ baggrund som biolog gjort, at han har kunnet lave flere af hans øl glutenfri, hvilket gør at folk, som ikke kan tåle gluten også kan deltage når der skal drikkes velsmagende øl!
Skål og højt skum fra
Ølbenet TAWØL